Påskens gave – en fejring af gensidighed og naturens løfter

Lyset vender tilbage. Foråret åbner sig langsomt op, og vi tager taknemmeligt imod dets gaver: De første spæde spirer, knopper på grenene, fuglenes morgensang. Jeg ser og lægger mærke til det hele.

Jeg tænker over, hvad påske egentlig betyder. Påsken er jo ikke kun en kalenderfest, men en tid, hvor naturen selv markerer overgangen fra vinterens hvile til livets vækst.

I gamle tider var påsken en fejring af frugtbarhed og overlevelse. Vinterens forråd var næsten brugt op, og månederne før foråret var de hårdeste. Måltiderne blev stadig mindre, og man levede af det sidste, der var tilbage i fadeburet – tørrede urter, rodfrugter, måske lidt saltet eller røget kød, hvis man var heldig.

Men med lyset og varmen begyndte jorden igen at give. Hønsene lagde deres første æg efter vinterens pause, og forårslam kom til verden, hvilket betød, at der igen var frisk mad. Påsken var ikke blot en åndelig fejring, men en helt konkret lettelse – et tegn på, at overfloden vendte tilbage, at jorden gav igen, og at man kunne spise sig mæt i årstidens første afgrøder.

Mange af påskens gamle traditioner afspejler netop denne dybe forbindelse til naturen. Ægget, som vi i dag farver og pynter med, har længe været et symbol på nyt liv og frugtbarhed. Pilens bløde grene, som vi flettet kurve og kranse af, var engang en beskyttende kraft i folketroen, et tegn på forårets styrke. Vi pynter med birkegrene, fordi birken er et af de første træer, der springer ud og viser os, at vinteren virkelig er forbi.

Når vi i dag dekorerer til påske, kan vi lade os inspirere af denne gamle visdom. Vi behøver ikke købe nyt. Naturen giver os allerede alt, hvad vi behøver, hvis vi lærer at tage imod det. Pil fra hegnet, hængebirkens lette kviste, de snoede ranker fra sidste sommers clematis – alt kan få nyt liv i vores hænder.

At skabe med naturens materialer er ikke kun en æstetisk handling – det er en samtale. Jeg lytter til grenens bøjelighed, til blomsternes måde at tørre på, til fuglens fjer, der falder som en påmindelse om, at du og jeg ikke er alene i denne verden. Vi bringer disse ting sammen, ikke for at eje dem, men for at fejre deres skønhed, deres liv.

Påsken minder os om, at vi lever i en verden af gensidighed. Naturen giver, og vi giver igen – ved at bruge med omtanke, ved at passe på det, vi har, ved at fejre det liv, der hele tiden folder sig ud omkring os. Vi er ikke adskilt fra årstidernes kredsløb, vi er en del af dem.

Hvis du vil se og opleve lidt af resultaterne af denne langsomme, taknemmelige skabelsesproces i Fridas Have, så kom forbi Påske på Stationen i Sorø den 12. april 2025 og hils på.

Jeg arbejder og designer udelukkende med naturmaterialer fra Fridas Have – og selvfølgelig tager jeg nogle af naturens gaver med til På Stationen. Måske kan de inspirere dig til at se skønheden i det enkle og værdsætte alt det, vi allerede har fået fra naturen.

Glædelig påsketid!