Permakultur – at leve med jorden, ikke blot af den
I naturen findes ingen affald, ingen spildte ressourcer. Alt har sin plads, sit formål, sin rytme. Permakultur er en måde at lytte til denne rytme, at leve i samspil med natur, dyr og jord snarere end at tvinge nogen eller noget i en bestemt retning.
Ordet stammer fra permanent og agriculture – men det rummer så meget mere end det at dyrke jorden. Det er en måde at være i verden på, en praksis, der ærer livets cyklusser, heler jorden og mennesket samtidig.
I Fridas Have lever vi med permakultur – både i den muld, vi dyrker, og i de valg, vi træffer hver dag.
En jord, der får lov at ånde
Jorden under os er levende. Den er hjem for mykorrhiza, regnorme, mikroorganismer – et usynligt netværk, hvor hvert væsen har en rolle. Når vi lader jorden være, når vi lægger næring ovenpå i stedet for at vende den rundt, styrker vi dette netværk. Vi samarbejder med naturens egne processer.
Her i haven graver vi kun hvis det er højst nødvendigt. Vi bygger i stedet lag på lag af frugtbarhed, tilføjer kompost, dækker med blade og halm, og ser hvordan afgrøderne i jorden takker os ved at vokse sig stærke og sunde.
At dyrke i flere lag – en have i samspil med årstiderne
I naturen vokser intet alene. Træer beskytter små planter, buske skaber ly for jordens fugtighed, og flerårige planter forankrer sig dybt og giver plads til de etårige, der kommer og går.
På samme måde opbygger vi vores have. Æblelundens 30 træer får selskab af rabarber, der strækker sig mod lyset tidligt på året. Bærbuske slynger sig ind i mellem træernes skygge. Flerårige planter danner et roligt, stabilt fundament, mens de etårige blomster skaber et vildt, vibrerende udtryk hen over sæsonen.
Haven er en helhed – en symfoni af vækst, hvor intet står alene.
Blomstermarken – en gave til jorden og dem, der færdes her
Jeg startede i det små tilbage i 2021. Et stykke jord, nogle rækker blomster. Men hvert år har marken foldet sig mere ud, blevet rigere, stærkere. Nu vokser både etårige og flerårige blomster mange steder i haven og på marken – stauder, træer og buske giver ly, farve og mad til insekterne - og også mad til os. Jeg plejer at sige, at hver dag er en skoledag - det gælder jo sådan set i alle livets forhold, men især når man dyrker jorden og er afhængig af vind, vejr og andre uforudsigeligheder er der altid noget nyt at lære.
Her handler det ikke kun om at dyrke smukke blomster – men om at skabe et sted, hvor naturen kan trives. Hvor vi kan give lige så meget tilbage, som vi tager.
At observere, før vi ændrer – også i os selv
Ligesom vi ser på jorden, før vi planter, ser vi på vores hjem, før vi ændrer. Huset vi bor i blev bygget i 1973, skabt til nogle andre liv end vores. Men i stedet for at rive ned og bygge nyt, observerer vi. Hvad fungerer? Hvad kan få lov at blive? Og spørgsmålet får som regel svaret; Vi behøver ikke at lave det om, vi tilpasser os bare. Og heri ligger der en stor frihed, som giver plads til en bæredygtig tankegang.
Det samme gælder os selv. Nogle overbevisninger føles som sten i skoen – måske er det tid til at tage dem op, vende dem i hånden og se, om de stadig hører til.
Permakultur handler ikke kun om jorden. Den handler om at leve i større harmoni – med omgivelserne, hinanden og os selv.
Permakultur bygger på tre etikker:
🌿 Omsorg for jorden – For uden den har vi intet
🌿 Omsorg for mennesker – For vi er en del af kredsløbet
🌿 Retfærdig fordeling – For naturen giver rigeligt, hvis vi lytter til den
I Fridas Have er permakultur derfor ikke kun en designmetode – det er en måde for os at være i verden på.