Velkommen til min Slow Living Blog

Velkommen til min Slow Living Blog

Velkommen til Fridas Have og tak fordi du kigger med!

For Thomas og jeg er Fridas Have et fredfyldt fristed, hvor naturens rytme sætter dagsordenen.

Her, i det naturskønne område omkring Tystrup Bavelses søerne syd for Sorø, lever vi tæt på jorden og følger årets cyklus med åbne sanser. På vores tre hektar land dyrker vi blomster under åben himmel, passer vores lille besætning af får og køer, høster afgrøder i takt med sæsonen og lader de vilde planter og dyr være en naturlig del af have og landskab. 

Et lille, rislende vandløb snor sig gennem haven og minder os om naturens egen ro og styrke. Her er der plads til eftertanke og fordybelse – her kan du sænke skuldrene og finde en dybere forbindelse til både dig selv og den natur, der omgiver os.

Vi deler vores fristed med et rigt dyreliv: Små summende insekter, fantastiske rovfugle, vores eget ravnepar, flagermus, pindsvin, rådyr og fasaner. Hver dag bringer nye møder og små øjeblikke af magi, når vi stopper op og betragter livet omkring os.

Slow living handler for mig om at leve med åbne øjne – at værdsætte stilheden, enkeltheden og skønheden i det, som allerede er her. For mig er det blevet afgørende at lytte til naturen, at jeg fra den tager imod med taknemmelighed og giver igen med omsorg.

Denne blog er min invitation til dig: Det er en enkel og rolig fortælling om det at dyrke økologiske blomster, at få indsigt i naturens visdom og at opdage glæden ved at leve i harmoni med omgivelserne. Jeg håber, du vil lade dig inspirere og forhåbentlig finde små pusterum af ro og nærvær i dine egne omgivelser.

🌿 Velkommen til Fridas Have - jeg ser frem til at byde dig indenfor!

Kærlig hilsen
Dorte
Økologisk blomsterbonde
Cert. naturterapeut

Tilbage til blog