Fridas Have
WORKSHOP🌿 Lav et kunstværk eller bind en buket af tørrede, økologiske blomster
WORKSHOP🌿 Lav et kunstværk eller bind en buket af tørrede, økologiske blomster
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Tørrede blomster rummer en magi, som kun de færreste endnu har opdaget. Mange forbinder dem måske med et støvet hjørne i mormors stue, men i virkeligheden åbner de døren til et helt nyt univers af skønhed, kreativitet og holdbarhed. De er naturens egen måde at give os af sin overflod – en gave, der varer længe efter, at markerne er gået i vinterhi.
Hver blomst i mine tørrede kreationer har jeg selv dyrket fra frø, nænsomt høstet på det helt rigtige tidspunkt og tørret naturligt på mit eget tørreloft. Det betyder, at de i flere måneder bevarer deres farver, former og unikke karakter. At arbejde med tørrede blomster er for mig en stille glæde – en mulighed for at skabe noget smukt, der holder, og som bringer naturens kraft og skønhed ind i hjemmet - udenfor sæsonen.
På denne workshop kan du vælge at binde en traditionel buket. Men du kan også vælge at skabe en smuk opsats (medbring gerne en cylindrisk glasvase), en luftig dekoration til at hænge op eller en blomsterguirlande til væggen – mulighederne er uendelige. Vi arbejder i et afslappet fællesskab, hvor du får tid til at fordybe dig og lade dig inspirere.
Kom og oplev, hvordan tørrede blomster kan forvandle sig til noget unikt og levende i dine hænder. Husk din egen havesaks og en kasse til at bringe dit kunstværk hjem i.
Workshops afholdes udendørs om sommeren og indendørs om vinteren, så medbring passende tøj ift. vejrlig. Hvis vejret driller, har vi mulighed for at være i tørvejr - så bare kom, uanset vejret. Tidspunktet er kl. 10-13 og er inkl. kaffe, te og hjemmebag.
Læs mere om vores workshops her: Workshops i Fridas Have
Share








